Select background

Ja her kommer der så lige en bunke tanker der roder rundt inde i mit hovede... JEg ved ikke lige hvor jeg skulle smide dem af henne, så det blev her.. Så admins, hvis tråden hører til et andet sted, så flytter I den bare fluks

Nå men here we go..

Jeg har flere gange oplevet folk inden for det kreative miljø være højrøvede, opblæste og ekstremt selvglade, nogen mere end andre.. Det skal dog siges at dette ikke har været tilfældet herinde, og det er jeg dybt taknemmelig for

Jeg forstår ikke hvorfor folk ikke kan være lidt mere ydmyge, når jeg bevæger mig rundt, specielt i cyber space, møder jeg folk fra deres værste sider.. Deres kritik af andre er ikke konstruktiv, og deres selvrosende facon giver mig kvalme, jo det er fint at man er god til det man laver, men lidt ydmyghed ville være dejigt..

Jeg møder selvfølgelig også dejlige, nede på jorden folk, lige som herinde, men i den senere tid har det stukket mig meget i øjnene flere steder, folks opblæste måde at være på... Er det også sådan i den virkelige verden, eller er det udelukkende sådan folk opfører sig bag skærmen? når de er beskyttet af den anonymitet den giver??

Jeg ærger mig hver gang jeg støder på sådanne mennesker.. jeg er ikke står fan af janteloven, absolut ikke, men helt ærligt, storhedsvanvid og overdrevne nacissistiske tendenser bryder jeg mig ikke om..

Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med det her, udover at rose denne side og dens brugere for at være så dejligt nede på jorden.. Bliv ved med det folkens!!

Jo og måske også for at høre om jeg er den eneste der har den opfattelse, og de oplevelser...


Jeg forstår ikke hvad folk vil opnå ved at virke bedrevidende, overlegne og opblæste.. hvad skal det gøre godt for??

Hvor står det skrevet at man er en god kunstner bare man opfører sig opblæst nok?? jeg forstår det ikke...

og for at sætte prikken over i'et, vil jeg slutte i tråd med tidens åbenbare trend -

"jeg er ikke selvglad - det er jeg for god til"

Og vil så ellers krybe tilbage til mit gamle ydmyge selv og takke endnu en gang for et jordnært og fantastisk dejligt forum!!!

tja, indimellem falder jeg også over den slags folk, både på nettet og i virkeligheden. i virkelighedens verden rider jeg, og har gjort det siden jeg var 4, tidligere red jeg også stævner, en dårlig ryg og manglende tid har nu foreløbig sat en stopper for det, men hvem ved måske kommer jeg tilbage på stævnepladserne igen, men min pointe var at her møder man godt nok også folk med næsen i sky, hvis ikke man har en hyp til et par hundrede tusinde så er man jo ingen ting... men heldigvis er der da også rigtig mange søde folk.

jeg kommer på en del forskellige tegnesider både danske og internationale og her ser jeg desværre også af og til det du her taler om. nogle gange står der noget i retning af, hold da op hvor er jeg bare god, i beskrivelsen af billedet, og det giver altså ikke mig lyst til at kommentere. der er også dem der beder om konstruktiv kritik, men som så bliver fornærmede når man giver dem det. synes ellers jeg plejer at fremhæve både godt og mindre godt i min kritik, men jeg har da i tidens løb fået et par svinere fordi folk ikke kunne tåle at høre at deres ting ikke var perfekte.

synes også at man ser trenden i programmer som x-faktor, mange af dem der stiller op har jo ikke skyggen af talent, hvad er det der gør at de ikke har så meget realitetssans at de kan se at det ikke lige er inden for sang de skal brillere? og hvorfor er deres venner og familie ikke ærlige og siger til dem, hør nu her du kan jo for pokker ikke synge...

men når alt brokket så er ude af verden, så tror jeg nu at flertallet af folk jeg møder, både på nettet og i virkeligheden er søde og fornuftige folk, man er måske bare tilbøjelig til at fokusere mere på de få blærerøve man møder.

Jeg kommer til at tænke på Smagsdommerne af at læse denne tråd. Da jeg startede med at se det, syntes jeg, at de fleste af de deltagende var nogle selvoptagede narrøve (undskyld udtrykket), men på en eller anden måde, er jeg kommet til at holde en smule af selvforherligelsen, der, som andre ser ud til at have bemærket lever i bedste velgående i de kreative miljøer.

Jeg synes egentligt, at det er lidt herligt, at se folk forherlige sig selv, netop fordi det viser, at de har nogle klare holdninger til, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Jeg personligt foretrækker hård og direkte kritik. Hvad man bare skal have i hovedet er, at al kritik indenfor litteraturen ikke længere er "rigtigt" og "forkert". Det er heldigvis frit på alle hylder om, hvad man må i litteraturen. Læserne kan lide det eller lade være. Derfor er jeg begejstret for kontante, direkte læsere.
Det giver mig et direkte svar på, om folk faktisk gider at læse det, jeg skriver.

Det kan godt være svært at tage imod hård kritik af en tekst, som man af den ene eller den anden årsag er følsom omkring, men vil man ind i branchen, og det vil jeg gerne, så er det nok udmærket at være lidt hærdet.

Men ja, der er meget selvoptagethed og narcissisme i miljøet. Men vi er heldigvis en bredspektret flok af "undergrundsforfattere" i Danmark, og vi har allesammen ret forskellig smag