|
"Ode" til virkeligheden
Oh, du snobbede virkelighed
Forventes der mere af mig?
Dine bleggule, flossede kanter
Er der mere tilbage af dig?
Du kommer som chok for de fleste
Med din syl, dræber du bobler
Dine flossede, skarpe kanter
Min finger bløder
og jeg har røde pletter på min hals.
Oh, du snobbede virkelighed
Er der mere af os, du kræver?
Din mund ret for mine øjne
For mange, der ryster og bæver.
Savner liv og forløsning
Hvor paradis ender og sandheden begynder
skærer du os med flossede kanter
bleggule, flossede kanter.
|