|
Jeg har fundet nedenstående digt, og er helt vil med det. vil gerne dele det med jer, men da jeg ikke selv har skrevet det og heller ikke kender forfatteren, ved jeg ikke hvor jeg skal smide det ind henne. hehe... håber i kan hjælpe. anyway, her kommer det:
jeg elsker havet, når stormer vildt!
jeg elsker det, når flåden ligger mildt,
og månen spejler sig i dybets blå.
Jeg elsker bjergene, jeg aldrig så,
de store floder og de dybe dale.
jeg elsker skovens grønne sommersale,
den tavse nat med al sin stjernehær,
og aftenrøden i sit stærke skær,
den hvide rimfrost på den nøgne gren,
-men hade- nej, jeg hader ikke een!
Jeg hader kun hver bitter, grusom lyst!
Jeg hader syndens tanke i mit bryst!
Jeg hader mysticismens pavebånd!
Men elsker barnet og hver barnilg ånd,
jeg elsker tanken i sin stolte gang,
og tonekunsten med sin længsels sang!
Jeg elsker blomsten med sin friske duft,
og fuglen i den rene, frie luft!
Jeg elsker vennen højt som himlens blå!
Og kvinden--ja! en eneste jeg så,
og hun var brud- det var jo ret en lyst!-
Jeg elsker denne længsel i mit bryst!
Jeg elsker graven med sin dybe fred,
og tanken om den store evighed!-
|
Favoured: 0
