Ja jeg kan jo kun snakke varmt om hr. Jürgensen og især hans bog "kadarvermach" der ramte mig på en frygt jeg ikke vidste jeg havde.
Handlingen kort:
Vi befinder os i Danmark i en ikke så fjern fortid. Fuglene synger, marken er gul, himmelen blå og de døde vandre.
De døde er begyndt at vandre over hele verden og alt civilisation er væk.
I bogen følger vi en gruppe menneskers desperate forsøg på at overleve den zombie hær der vokser for hvert minut.
Det gode ved bogen er at selvom det er en splatter og uhyggelig ud over alle grænser (den er frarådt børn og folk med sarte sjæle) så handler den ikke om hvordan zombierne bare æder løs af menneskene, men hvordan en gruppe helt forskellige mennesker reagere når de tvinges til at være sammen og stole på hinanden for at overleve.
Man skal nok regne med at være nødt til at lægge bogen fra sig et par gange og liiige trække vejret for at minde sig selv om at det kun er fiktion.
Det der skræmte mig mest ved denne bog er at grunden til at de døde vandre (som jeg ikke vil afsløre her) sagtens kunne ske i virkeligheden.
For mig er det gyserbogEN over alle gyserbøger og den er simpelthen værd af læse bare på den måde hr. Jürgensen får os med ind i bogen fra første side.
God fornøjelse
