|
Kindben
Jeg blev helt enormt glad, den dag, det gik op for mig, at det, der havde gjort det for mig hos hende, var hendes kindben, og at det ikke så meget var brysterne eller hendes lange hår, eller de lange negle, når hun strøg mig over ryggen. Det gjorde hun stadigvæk, når vi mødtes, selvom det var så sjældent nu, at det virkede akavet. Det virkede også akavet, når hun lagde armene om mig og kyssede mig på kinden og hvinede, at det måtte hun jo ikke nu, hvor jeg havde fået en kæreste. Og det var en mand, de gjorde hun meget ud af at bemærke.
Så smilede jeg bare, og sagde, at jeg havde aldrig været i tvivl, når det handlede om ham, og så sagde hun, at det vidste hun godt.
Hun hentede mig på stationen den aften, og hendes hår virkede anderledes tungt og det duftede mere, end det plejede. Hun havde en hvid dynejakke på, selvom det var så sent på foråret, at det slet ikke var nødvendigt, selvom det var ved at blive mørkt. Vi satte os på perronen og røg en smøg, hun røg de lange, jeg de korte, og hun legede med sin mellem fingrene.
”Hvordan går det så med dig og ham?” spurgte hun mildt, og jeg smilede.
”Det går rigtig godt!” svarede jeg glad, og så lagde jeg pakken med smøger tilbage i tasken. ”Vi har talt om at flytte sammen.”
”Det er nok en god idé,” sagde hun, og jeg nikkede.
Vi gik opad rulletrappen. Jeg gider aldrig at stå stille på rulletrapper. Det er helt enormt irriterende, ligesom at det er irriterende at gå bag ved folk, der går langsomt. De der piger, der absolut skal gå rundt i par og være irriterende sammen, mens de fylder hele vejen, og deres bukser sidder så stramt, at der hænger deller ud i begge sider. Der var heldigvis ikke så mange på stationen, for det var torsdag aften.
”Hvordan går det med dig og Mette?” spurgte jeg, mens jeg åbnede en øl fra plasticposen, som jeg bar i den ene hånd. Jeg havde købt dem af en mand i toget, fordi han ikke gad slæbe på dem. Jeg tog en op og rakte hende den.
”Hun gik i sidste uge. Men hun kommer i aften.”
Jeg sagde ikke noget, men strøg hende let over skulderen.
”Det er jeg ked af,” fik jeg fremstammet, men jeg var egentlig ligeglad. Vi kendte ikke hinanden mere.
”Mmm.” sagde hun, og så åbnede hun øllen.
Vi gik sammen ned imod vinstuen, der lå omme bagved banken, og jeg sendte en sms til min kæreste, før jeg gik ind. Bare for at han vidste, hvor jeg var, og så han ikke undrede sig, hvis jeg ikke svarede lige med det samme. Og så tænkte jeg på hans kindben, og hvor smukke de også var, hvor mange andre fordele han havde, og jeg blev varm indeni. Han strålede sådan. På en anden måde end hendes dukkede, ugebladskønne måde. Han var varmere at se på. Han var varm og dejlig. Jeg nød det sådan, når vi var alene, og jeg kunne lægge mig ind til hans hårde brystkasse og verden helt forsvandt omkring, og der ikke var nogen i verden, der kunne få mig til at tænke på andet.
”En øl for dine tanker.” sagde hun, og så på mig. Så smilede hun.
”Jeg tænkte bare på Michael.” sagde jeg, og så så jeg ned i jorden. Jeg rødmede.
”Jeg ville gerne elske nogen så højt.” sagde hun. Hun smilede ikke. Hun så faktisk slet ikke på mig. Så åbnede hun døren ind til vinstuen, hvor de sad og ventede på os.
De var allerede i gang, da vi kom ind, men det havde vi også regnet med. Mit tog var jo først lige kommet ind, og de vidste godt, at hun ville hente mig. En af de andre piger så mærkeligt på mig, da jeg satte mig ned ved siden af hende, og jeg gættede på, at det måtte være Mette. Hun var ikke så pæn, som jeg havde troet.
Der blev budt champagne rundt, og hun hældte op i mit glas. Hun fyldte det helt op til kanten og rørte min hånd flygtigt. Så strøg hun mig ned ad ryggen, og det irriterede mig lidt, at hun ikke havde fattet, at hun ikke ville få noget ud af det. Heller ikke selvom hun havde langt gyldenbrunt hår og bryster og vanvittigt flotte kindben. Vi skålede, og jeg prøvede på at smile.
”Amalie og jeg har flirtet engang,” sagde hun i stedet for at præsentere mig, og så smilede hun til mig, som om, det stadig betød noget. Jeg smilede tilbage. Anstrengt.
”Skål på det!” grinte en af mændene, og så skålede vi igen. Vi skålede mange gange, og hun fulgte efter mig, da jeg rejste mig for at gå på toilettet.
Hun var ved at tørre sine hænder, da jeg kom ud fra båsen, og hun strøg mig over ryggen. Så lagde hun armene om mig og kyssede mig på kinden. Jeg så i hendes øjne. De var stadig lysende blå, og hendes hud var hvid som sne, og hun smilede. Hun strålede nærmest.
”Kan du ikke forstå det?” spurgte jeg blidt, mens jeg holdt hendes ansigt i mine hænder. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle sige det blidest. Måske var det lige meget, hun ville nok lade som om, hun blev ked af det. Hun spillede godt skuespil. Det gjorde hun helt sikkert altid.
”Hvad er det, jeg skal forstå?” sagde hun og smilede. Så truttede hun munden.
”Det er bare kun dine kindben.” sagde jeg så, og drejede hovedet væk for at tjekke min mimik i spejlet. Jo, jeg mente virkelig det jeg sagde, og det var rart, selvom det ikke var særligt godt forklaret. Jeg havde haft brug for den følelse, lige siden jeg havde fået min nye kæreste. Jeg havde egentlig vidst det hele tiden.
”Hvad mener du?” spurgte hun, og hun så forvirret ud.
”Det er kun dine kindben, jeg kan lide.”
Hun svarede ikke med det samme. Hun så på mig, og hun så ikke ud til at være ked af det. Faktisk smilede hun en lille smule.
”Har det altid kun været mine kindben?” spurgte hun så, og hendes tænder gav genskær i neonlyset fra loftet.
”Ja.” svarede jeg ærligt. Jeg var glad for, hun ikke var blevet ked af det.
”Det vidste jeg jo faktisk godt. Det er også mest dine øjne. Det var nok derfor, det hele var så simpelt.”
Hun gjorde sig løs af mine hænder, og strøg mig ned ad ryggen en sidste gang. Så gik hun ind og hentede sin jakke og forsvandt ud i nattelivet.
|
Favoured: 0
