|
Denne tekst burde nok, som mange andre af mine tekster i øvrigt, snarere betegnes som "en historie" eller kortprosa.
Min hoveddør
Nogle gange vågner jeg om natten, ved at min hoveddør går op af sig selv. Det er fordi jeg glemmer at låse den, og det er egentlig underligt, for jeg holder den ellers gerne låst hele dagen, Jeg bryder mig nemlig ikke om, at have folk på besøg. Specielt ikke, hvis de har beskidte sko.
Sidste gang det skete, var jeg lige gået i seng. Der var klokken halv fire om natten, og jeg havde lige slukket for mit tv og min sidste cigaret. Og så hørte jeg braget af min dør, der smækkede i. Et højt BANG og min kat for forskrækket op fra sin sammenkrøllede sovestilling i fodenden af min seng.
Jeg var meget træt, så jeg overvejede at lade den stå åben, for der sker alligevel aldrig noget om natten, der hvor jeg bor, men jeg tænkte på, at der måske var nogen, der var på nattegåtur, der ville gå hen og se, at min dør stod åben. Måske ville de endda gå ind og sætte beskidte, mudrede aftryk på gulvet i min gang, og det ville bare være så irriterende. Måske ville de forvente, at jeg tog tøj på og lavede kaffe.
Når døren har åbnet sig selv, opdager jeg det altid først, når den er blæst i igen. Det er meget irriterende, for det ville være rart, hvis man bare ligesom vidste, hvornår den går op, og hvornår den knalder i igen. Så behøvede katten heller ikke at blive så forskrækket hver gang. Så ville jeg også kunne planlægge min tid, så jeg ikke lige skulle vaske gulvet dagen før. Bare hvis jeg nu ikke opdagede det, og der var nogen, der kom ind med beskidte støvler, eller en hund, der kunne finde på at tisse på gulvet.
Jeg har overvejet alt muligt for at få den til at lade være med at gå op. Jeg har købt en krog, som jeg skal have sat på, som jeg bare kan have lukket hele tiden. Jeg skal bare have spurgt viceværten en af dagene, om jeg godt må skrue sådan en fast, men så er jeg nødt til at låse døren op og gå udenfor midt om dagen, og det ville forstyrre min rytme, ligesom at det forstyrrer min rytme, at jeg nogen gange glemmer at låse døren, så den går op af sig selv, og der kan komme folk ind, der har beskidte sko på, og som vil have kaffe.
En anden mulighed ville være helt at fjerne døren. Jeg ved fra mig selv, at jeg ikke ville gå ind i et hus, hvor døren manglede. Det ville ligesom være en grænse at overskride, for det kunne jo være, at de, der boede der, bare ventede på en ny dør, som de kunne sætte op og lukke og låse. Men hvis døren står åben, så er det jo nærmest bare en invitation til, at man bare skal gå ind.
Jeg må nok bare vænne mig til at låse min dør. Det er bare svært at huske, når jeg har været ude at tømme postkassen om natten, for det er som regel det sidste jeg gør, før jeg tager tøjet af og går i seng, og der er jeg så træt af at have tænkt på den dør hele dagen, at jeg bare helt ignorerer den, når jeg endelig kommer udenfor. Og når jeg så går og læser posten, så er det bare som om, at jeg helt glemmer at tjekke døren, når jeg er kommet ind igen. Og det er ikke engang fordi min post er særligt spændende. Det er som regel bare reklamer og regninger, som jeg alligevel ikke kikker på, før sidst på måneden.
Men der er heldigvis ikke nogen, der er kommet ind til kaffe endnu. Det ville virkelig også irritere mig.
|
Favoured: 0
