Select background

Aben

Jeg har flere gange fået at vide, at det ville være mest fornuftigt, hvis jeg skilte mig af med den. Min abe altså. Men jeg kan næsten ikke bære det, for jeg har haft den de sidste mange år, men den er virkelig begyndt at være et problem, og den kræver så meget tid, at jeg næsten ikke har tid til at lave andet end at passe den. Den er med mig overalt nu, for ellers har den har den holdt fest i stuen, når jeg kommer hjem, og så flyder der med cigaretskodder, tomme flasker, magasiner og tomme pakker fra chips og småkager. Jeg bliver stadig overrasket over, hvor meget den kan hærge, hvis jeg bare ikke er opmærksom på den i et par timer. Så nu er jeg altså begyndt at tage den med mig, når jeg går ud.

Engang, da jeg skulle til fest, havde jeg ikke taget den med. Jeg var så bekymret hele aftenen for, om alting var i orden, når jeg kom hjem, og at hele mit hus ikke var ødelagt. Det var det heldigvis bare rodet. Ligesom det plejede at være, når jeg ikke lige havde holdt øje med den. Men jeg tager den altså med nu, og det er heller ikke, som sådan et problem, for den er heldigvis så lille at de andre ikke ser den.

Da jeg først havde konkluderet, at den ikke kunne være alene hjemme, tog jeg de under trøjen, og så sad den i kavalergangen, men det var et problem, hvis jeg skulle have mænd med hjem, for eksempel. Så glemte jeg nogen gange, at den sad der, og så så de den, når jeg smed blusen, og så var jeg simpelthen nødt til at bede dem om at gå. Så det duer ikke, at bære den i kavalergangen. Der er jo også nogen gange nogen, der kikker derned. Bare fordi det gør man jo, når der er en pige, der har en bluse, hvor man kan se bare lidt. Så bider Aben mig, og jeg bliver mindet om, at den er der, og så går jeg bare, hvis det for eksempel er en fest, jeg er til.

Så nu er jeg begyndt at have den siddende inde i øret. Det er nemmere, for så er der ikke nogen der ser den. Håret dækker jo. Men jeg tager solbriller på, når jeg går ude. Bare fordi, det er ligesom rart, nærmest, at bare, hvis de ser Aben, så kan de ikke se, hvordan det påvirker mig, at de ved, den er der.

Men den sidder altså inde i mit øre, og hvisker til mig, hvis der er noget, den vil have jeg gør for den. Det kan være, at den synes jeg skal gå ud og trække noget luft, eller at jeg skal sige noget til nogen andre. Og det kan være meget irriterende, men nogen gange gør jeg, som den siger, jeg skal, for ellers bider den. Det kan bare være så fristende at gøre, som den siger, selvom det ikke ville være særlig smart, og måske ville gøre nogen kede af det, at jeg er nødt til at tage hjem.

Der er nogen af dem, som kender mig allerbedst, som har set Aben, men det er ikke ret mange. Det er mest min kæreste, som ser den, og han har lært at acceptere den. Når jeg bliver ked af det, eller den fortæller mig, at den ikke synes, det jeg gør er godt nok, så holder han om mig og siger, at han elsker mig, og at jeg er dejlig, og så gør det ikke så meget, hvad den siger. Faktisk, så giver den tit op og tier stille, når han er der.

Der er nogen der siger, at hvis man har en abe, så må man skille sig af med den. Men den er jo også meget god at have, for den hjælper med at give mig råd og vejledning, og den er også god til at presse mig til at gøre det, som jeg gerne vil. På den måde, er det en meget forstående abe, men jeg kan godt blive irriteret over, at den så ofte gerne vil have sin egen mening gennemtrumfet.