Denne er ikke gennemgået for typos og kommafejl. Det gør jeg en dag, hvor jeg har lyst.
Den ville bare ud af fingrene og herind lige nu.
Ukrudt
Engang sad jeg i et blomsterbed i en hvid kjole og tænkte. Mine sko var helt nye i dagens anledning, og de andre drak kaffe og sjusser. Jeg kunne høre deres stemme helt ude i beddet. Der var kommet lidt jord på underdelen, men det gjorde ikke så meget. Huen klemte lidt om hovedet, for den var købt brugt, men det gjorde ikke noget.
Mor havde arbejdet for at få penge til festen. Længe. Og jeg var glad og stolt over, at min familie skulle opleve mig få hue på med så gode karakterer, selvom den var blå, og det ikke helt var det, jeg havde villet. På fredag skulle vi ud med vognen.
Der kom ikke nogen ud til mig. De havde travlt indenfor, men jeg vidste, at de var stolte. Jeg tændte en cigaret, som jeg vidste, at de ikke ville være stolte over, at jeg røg. Det sætter sig i mit lange, smørgule hår, sagde farmor, og de var alle sammen enige om, at det var dumt, at jeg bruger penge på det, og spilder mit liv, fordi jeg får rygelunger, når jeg er tredive. Jeg var ligeglad, og inhalerede dybt.
Jeg lagde mig ned på ryggen på jorden, og smilede til den begyndende orange junihimmel. Et par enkelte lammeskyer strøg henover. Det blæste lidt. Højt oppe. Fuglene sang, selvom det ikke helt var solnedgang endnu.
Jeg boede lige overfor gymnasiet dengang, På kostskole. Det var ikke så godt, da jeg boede hjemme. Vi kom ikke så godt overens.
Jeg drejede mig over mod rosenbusken lidt uden for beddet. Der var mange bladlus, og de var ved at æde et af bladene op. Det var et lille blad. Et nyt blad. Og bladlusene var grønne, men det er de næsten altid.
Engang havde jeg en plante oppe i vinduet på kostskolen. Der var også nogen bladlus. Så hentede jeg en mariehøne nede i haven, hvor de andre sad og drak iste, og satte den op i planten. Bladlusene var væk to dage efter. Og jeg havde bare siddet nede i haven og drukket iste med Malene og Casper.
Der var ikke nogen mariehøns i beddet. Jeg vendte mig om, og der var heller ikke nogen.
Min fasters sko slog mod træterassen foran kroen, mens jeg gemte skoddet inde under rosenbusken, så hun ikke så det. Mit hår lugtede ikke. Hun var lidt fuld, kunne jeg se.
”Kommer du ikke ind og drikker?”, spurgte hun skingert.
”Jeg har det fint i bedet. Jeg trængte til lidt luft og nogle blomster ...” svarede jeg mildt.
”Har du røget?” spurgte hun, og jeg svarede, at det havde jeg ikke. Så rakte hun mig en smøg og satte sig ned ved siden af bedet. Hun røg kun, når hun drak sagde hun. Og derhjemme til hverdag var det kun ude i køkkenet under emhætten. Så røg vi sammen, og hun strøg mig over armen. Det var lidt ubehageligt, men jeg sagde ikke noget, for hendes hænder var rynkede og gullige i sollyset af for mange års solarium.
Vi snakkede lidt sammen, men jeg kan ikke huske om hvad. Det har nok heller ikke været så vigtigt for mig. Måske har det været noget om Cecilies første tand eller om deres hund, eller om farfars hjerte. Jeg ved det ikke.
”Er det ikke forfærdeligt at se på, at de ikke har luget beddet?” spurgte hun, og pegede anklagende frem for sig på en mælkebøtte ovre ved hækken. Helt ovre bagved. Frøene var begyndt at få vinger.
”Jeg synes ikke, det gør noget.” svarede jeg og smilede. ”Jeg kan godt lide variationen.”
”Du har også altid været lidt af en mønsterbryder.” grinede hun. Så rejste hun sig op, smed smøgen på jorden og gik indenfor igen. Jeg kunne høre hendes sko klikke mod terassen. Jeg ville ikke vende mig om.
Solen var ved at gå ned. Himlen var så småt begyndt at ændre farve. Dagen efter skulle jeg op og pakke mine ting på kostskolen. Jeg lod min hånd glide over den tørre muldjord, og klemte lidt om et lille stykke flint, der lå der. Det gjorde en lille smule ondt.
Der blev kaldt indefra. Der var islagkage.
Jeg rejste mig og gik over til hækken. Helt tæt på, ovre bagved. Så tog jeg den lille blomst op, så forsigtigt, jeg kunne og pustede ud over hækken. Frøene fløj op mod solen. Båret af den svage vind.
Favoured: 0
