|
Bare bare
Han gik meget i byen, og egentlig var det ikke for at bruge penge, brillere eller score. Han gjorde det for at se på mennesker. Se hvordan de skabte sig. Se pigerne, der vred sig på dansegulvet, og mændene, der efter kun få minutter tabte underkæben på bordet og smed alle deres penge efter et muligt knald, med en ensom morgenstund til følge.
Han var tilfreds med sit liv, og han var ikke ensom. Menneskene omkring ham var selskab nok, selvom det var sjældent at han overhovedet åbnede munden på en våd aften. Det var heller ikke for at more sig, for han morede sig ikke. Slet ikke.
Han pillede ved etiketten på sin special-øl, mens han observerede en rødhåret pige, der ikke vred sig på samme måde, som de andre. Hun havde fregner og en guldfarvet top på. Hvide hotpants, sorte støvler. Hun vred sig mere, voldsommere, og han kikkede på hende. Længe. Indgående.
Bartenderen bragte ham en øl mere, da han knipsede. De kendte ham, og han tømte deres lager af Sol. Han var en stamkunde. Han kunne godt lide dem. Og de kom, når han knipsede.
Pigen vred sig i stroboskoplyset, og indimellem kom en anden pige og vred sig sammen med hende. Han kunne næsten føle deres smerte ved at være nødt til at vride sig sådan. Hvordan de bar deres falske smil som en maske, vred sig, og strålede. Så falsk og opsat. Han vidste, at hans pige ikke skulle være sådan. Han kunne vente længe. Han ville have en, der ikke bare var bare ben. Måske som hende den rødhårede, hun skulle bare ikke være lige så billig og bare være ben. Nej. Hun måtte ikke bare være ben.
Han tænkte på Emilie, som han sad der. Han vidste, at hun savnede ham, selvom hun aldrig sagde det. Hun var begyndt at gå i byen igen, efter han havde endt det imellem dem, og det kunne kun være et tegn på, at hun var desperat. Han vidste, at det var fordi hun savnede ham, og hun måtte derfor straks ud at finde en erstatning, og han havde set, hvordan hun om morgenen lukkede forskellige mænd ud fra sin lejlighed. Han cyklede til tider forbi hendes lejlighed om morgenen. Det var alligevel kun en ti minutters omvej fra ruten til arbejde, og han nød godt af lidt morgenluft. Og det var også rart lige at se, hvordan det stod til. Bare når man alligevel skulle næsten samme vej.
Han så hende nogen gange i byen, og hun vred sig, så han vidste at hun led. Hun kunne ikke engang se på ham, så meget led hun. Og hun skjulte sin smerte, ved samme falske glimmer og smil, og dansede også nogen gange sammen med andre piger. De gennemgik smerten sammen. Hun havde også hotpants på nogle gange. Så man kunne se de lange bare ben. Bare bare ben.
Han betalte og forlod diskoteket, efter at have kikket på den rødhårede endnu engang. Han fnøs. Bare bare ben.
|
Favoured: 0
