Select background

Grillbaren er en novelle skrevet over en selvvalgt opgave: Lav en hurtigskrivning på 10 minutter med målet "at beskrive en fiktiv person ud fra en spisesituation".

Grillbaren - af ESJ.

Kasper sad ved sit yndlingsbord.

Der lugtede som sædvanlig af løg i restauranten.

Hans øjne kørte op og ned af det store menukort.

Han besluttede sig for at bestille en burger magen til den som damen overfor spiste.

Lidt efter kom maden: Kasper tog den store, dryppende burger op til munden, åbnede munden tog en ordentlig bid af burgeren. Fedtet dryppede ned af hans fingre.
Kasper smaskede højlydt, og suttede på sine fingre. Det fik smagen af burgeren til at træde endnu tydeligere frem, synes han.
Det var en stor, tung burger han havde fået.
Kasper løftede sin frokost og betragtede den et øjeblik, før han igen kastede sig over den med savl løbende ned af hagen. Salaten faldt ud af burgeren, men Kasper var ligeglad. Han tog resten af burgeren ind i munden, mens han gryntede veltilfreds.

Det var en god dag; han følte sig mæt og glad. Det var ikke en rigtig dag, hvis Kasper ikke fik sin burger. Over de sidste par måneder havde han næsten hver dag været på den lokale grillbar og bestilt forskellige burgere – og han elskede det! Godt nok kunne det efterhånden ses på hans sideben, men Kasper tænkte ikke videre over det.

Han tænkte, så at sige, aldrig længere end den næste burger. Det havde næsten overtaget hans hverdag – fra han stod op om morgenen og til han fik sit fix tænkte han ikke på andet end hvilken burger han skulle have i dag.

Han tog altid inspiration fra de andre kunder i grillbaren – for han havde så svært ved at vælge bare én burger ud i det store bugnende menukort – faktisk havde han ved en lejlighed købt TO af grillbarens allerstørste burgere og taget den ene med hjem som gulerod til hvis han kunne gå de 300 meter til hans lejlighed i stedet for at tage bussen der stoppede foran både grillbaren og hans lejlighed.

Det bedste Kasper vidste, var når de var gavmilde på grillen og gav ham ekstra store bøffer i burgeren – der kom så meget mere af det lækre dryppende fedt og kødet smagte mere igennem – netop sådan en dag var det i dag.

Da han havde siddet lidt og kigget på sin tomme tallerken rejste Kasper sig op og vraltede de 10 meter over til døren, råbte ”Vi ses i morgen” og gik ud. Det var en god dag.

he he, ganske godt gået på 10 min. Jeg har fået en ret god ide om hvem Kasper er, og det er en af de der noveller, hvor jeg ikke rigtig ved om jeg skal grine eller græde... for det virker både hylende morsomt, og samtidig virkelig trist, at Kasper ikke har andet i hovedet end sine burgere.

Tusinde tak for rosen - det varmer.

Her følger en lidt mere sort og (synes jeg selv) forvirrende novelle. Igen hurtigskrivning på 10 minutter uden redigering efterfølgende - minus selvfølgelig stavefejlsrettelser.

Ved Søen
Det var torsdag. Torsdag var dagen, hvor Gilbert altid gik ud for at fange fisk, så han ikke behøvede at gå op og handle ind til aftensmad. Der lå en sø ikke så langt fra Gilberts lejlighedskompleks, så der gik han hen. Han tog sin fine uldfrakke ned fra væggen, slyngede det nye sælskindshalstørklæde om halsen., og gik glad og fro af sted for at fange dagens aftensmad. ”Uhm, hvor bliver det godt med en stor saftig fisk med mandler til aftensmad!”, tænkte Gilbert. Men der var noget indeni ham der denne dag ikke var som det plejede: Han ville få en ganske særlig oplevelse nede ved søen, men det vidste han jo selvfølgelig ikke noget om endnu.

Da han var kommet et stykke af vejen ned mod søen og der pludseligt skød et hus op foran ham som han aldrig havde set før kiggede han sig nysgerrigt frem; Hvad var nu det? Huset var mærkeligt. Det så ud som om det stod på hjul. Gilbert forstod det ikke, men han havde godt nok set noget i flimmerkassen om de dersens nye huse der faktisk kunne køre ved hjælp af en stor motor der stod midt inde i dagligstuen. Med rat og det hele. Gilbert blev misundelig.

Sådan et hus ville han også have en dag, tænkte han – men hvad nytter det når man blot er buschauffør? Hmpf. Det var et rigtigt møgjob, syntes han. Hver dag når de første passagerer steg ind i bussen og Gilbert sad der i sin fine mørkeblå jakke med en tilhørende kasket følte han en afsky. En afsky ved at skulle køre disse passagerer rundt i byen, til steder han havde set fire milliarder gange før. Nej, Gilbert var en verdensmand – han ville se noget nyt!
Nårh, men på denne måde kom der jo ingen fisk, så Gilbert gik videre. Videre ned til søen, hvor han straks fandt sit ynlingssted. En bred lidt nedenfor den første lysning til søen.

Han fandt sin fine fiskestang frem, satte sin yndlingsflue på, og kastede den ud. Gilbert fiskede ALDRIG med madding. Det virkede bedst sådan, syntes han. Det var en stille dag på søen – fiskene gad ikke rigtig bide på, tænkte han. Der var flere gange hvor Gilbert faktisk bare selv stod og rev lidt i stangen for at få lidt liv i søen, så fiskene kunne tænke at der i det mindste var nogen der prøvede at skabe lidt liv i søen.

Men så. Pludselig. Pludselig kom der et KÆMPE ryk i fiskestangen… Gilbert blev grebet af adrenalin og spænding, greb sin fiskestang og begyndte at hale ind i snørren. Han glædede sig. Han var virkelig spændt på hvilken slags fisk han denne gang ville kunne sidde og være stolt over selv at have fanget, flået, tilberedt og spist med stor velbehag.

Han rev til og til i snørren, og da den kom nærmere var det umuligt for ham at holde spændingen ud. Han REV snørren ind og det FLØJ op af vandet. På jorden, foran ham, landede hans yndlingsflue. På den sad en stor, kold klump blade…

Ny lille tekst - "Bøden"; Denne gang skrevet på 5 minutter med tematikken "Hvad har du i din skuffe derhjemme?"

Så.
Nu går den vidst ikke længere.
Jeg går hen til skuffen, tager fat i hængslet og hiver langsomt ud af.
Det knirker og værker i skuffen – den vil vidst ikke rigtig op, men jeg bliver jo nødt til det.
Han havde jo sagt at det var absolut sidste udkald i dag!

Jeg er faktisk lidt nervøs når nu jeg tænker over det – for hvem vil have sådan en bøde hængende over hovedet? Og hvad nu hvis bøden er så stor at jeg ikke kan betale den – hvad gør de så?

Det er egentlig lidt vildt at så småt et lån kan vokse sig til så stor en gæld hvis ikke man bare lige afleverer tilbage til kasse et til tiden!
Måske jeg skulle have tænkt det ordentligt igennem, så jeg slet ikke var havnet i denne her situation?

Mine øjne glider langsomt ned over skuffen – og der, der ligger de sørme. Lige til at tage fat i.
Det smerter mig nu egentlig lidt, for det kunne nu have været rart bare at have dem liggende lidt endnu – det er jeg sikker på at alle og enhver ville kunne forstå.. Måske man bare lige skulle ringe og bede om bare to dages udsættelse? Nej, det går nok ikke.

Hvad ville de ikke gøre?! Jeg har jo ikke råd til at betale sådan en bøde!! Og hvad ville min familie ikke tænke?! Der er ikke så meget at gøre, tror jeg.. JEG BLIVER NØDT TIL DET!

For sådan nogle lejefilm fra Blockbuster afleverer jo i sidste ende desværre ikke sig selv – og selvom de var gode, så må jeg jo hellere se at komme af sted – man skulle jo gerne kunne låne en anden gang…

Virkelig gode historier. Kan især godt lide den første og den tredie, da de rammer lige præcis det din valgte opgave går ud på. Kan levende se den burgerspisende fyr for mig, og kan nemt leve mig ind i følelserne omkring bøden. Den anden historie er også godt skrevet, men jeg syntes der mangler noget - en ordenlig afslutning på histoien eller et eller andet - det er en rigtig god begyndelse og klade til en færdig novelle, men den bære præg af at du måske til sidst løb tør for tid, og måtte finde en hurtig løsning på hvad han fiskede op af vandet. Sådan virker det i hvert fald lidt på mig.

Forresten, må du meget gerne oprette en ny tråd til hver novelle/skriveøvelse du ligger op på siden, det gør det meget mere overskueligt at kommenterer