|
Når sommersolen falder ind gennem en sprække mellem gardin og vindueskarm, og insisterende prikker i mig ansigtet, så vågner jeg lige fem minutter før dig. Med lydene fra byen udenfor, der for længst er stået op, ligger jeg og beundrer dit rodede morgenhår og dit rolige åndedrag.
Inden du vågner, står jeg op. Trækker gardinerne fra. Tager beslutsomt melonen fra min keramikskål i hånden og går ud i køkkenet. Tænder for radioen. Siger god morgen til folk fra mit kollegium og ønsker dem en god dag. Skærer melonen op, sætter teen over. Gør en bakke klar. Der er også cornflakes. Mest fordi du sagde, at du elskede cornflakes, og jeg kom i tanke om det sidst jeg var i Netto.
Da jeg kommer tilbage er du vågen. Jeg siger god morgen. Du smiler. Jeg smiler. Jeg sætter det hele på sengen, og siger til dig at du bare skal gå i krig. Jeg sætter Our Endless Numbered Days af Iron & Wine på. Vi sætter os så vi kan se ud over Nyboder fra min seng.
Der er godt humør. Jeg spørger om du har sovet godt. Det har du. Du driller mig. Siger flabede ting. Jeg elsker det. Uden at fortrække en mine, tager jeg fat lige under dine ribben, der hvor jeg véd, at du er pissekilden. Din skål med cornflakes vælter ud i sengen. Du vrider dig og griner. Der er mælk og bløde majsflager over det hele. Jeg kysser dig i nakken, lader mine fingre glide gennem dit hår. Ser dig i øjnene. Længe. Du viger ikke. Pludselig bliver det intenst. Vi elsker.
Så sidder vi i toget. På vej ud til Louisiana for at se en eller anden udstilling, du har overbevist mig om, at vi skal se. Jeg er lidt fraværende, fordi jeg lige skal ordne nogle ting med arbejdet. Får skrevet nogle sms’er og gjort de opkald der er nødvendige. Jeg slår telefonen på lydløs bagefter.
Gravalvorlige engagerer vi os i udstillingen. Vi forholder os, analyserer, snakker og diskuterer. På et tidspunkt bliver jeg træt i benene, på den der måde man altid bliver, når man er på museum. Du er stadig fuld af iver. Vi kikker en million plakater igennem i museumsbutikken, og går en tur langs vandet.
Du skal ind på studiet om eftermiddagen. Jeg mødes med min ven Andreas på Bang & Jensen på Vesterbro. Jeg prøver at overbevise ham om, at min iPhone er bedre end hans HTC Magic. Han griner. Vi tager os sammen og får ordnet noget arbejde.
Om aftenen mødes jeg med mit vokalensemble- det lille kor jeg synger i. Jeg har gået på Musikkonservatoriet, men er droppet ud, og læser nu på DTU. Jeg elsker stadig at synge, og det er vigtigere end mit studie.
Vi to mødes igen ved 10-tiden. Jeg kommer hjem til dig. Vi er begge i godt humør, og har alt muligt at fortælle. Faktisk bliver vi enige om, lige at gå ned og få en øl, selvom det hverdag. Vi sætter os i baren, fordi vi elsker at være blandt mennesker. Vi drikker, og falder i snak med hinanden og med folk vi beundrer og elsker, fordi de er som de er. Vi drikker mere. Måske for meget.
Vi falder om kuld på din seng. Vækkeuret ringer midt om natten. Eller sådan føles det. Du snoozer et par gange, inden du står op.
Og dér, der ligger jeg i din seng. Betragter dig, mens du går omkring i din lejlighed. Denne hverdagsmorgen i København med tømmermænd og dårlig ånde og regnvejr udenfor. Vi elsker hinanden, og vi er parate til at give. Give til hinanden og mennesker omkring os. Det er sjældent vi sætter ord på det, men vi mærker det begge. Vi bærer hinanden gennem tilværelsen. Jeg tror, jeg er lykkelig her.
|
Favoured: 0
