|
Hej! Jeg er ny her, og den novelle jeg har skrevet, er frygtelig lang på papiret...
Benjamin hankede op i sin taske og småløb hen af gaden. Det regnede, og han var lige ved at snuble over en løs sten i fortovet.
"De pokkers kommunalarbejdere!", "Hvis bare de ville lave deres arbejde ordentligt!", tænkte han, imens han nærmede sig undergrundsstationen. Mødet begyndte om en halv time, og havde Stephanie ikke været så langsom her i morges, havde han haft masser af tid. Nu blev han nødt til at skynde sig og håbe ikke at skulle vente for længe på at komme frem.
Han satsede på at salgsaftalen gik i hus i dag. Der havde været så mange forhandlinger og møder forinden, men ingen gennembrud endnu. Nu skulle det være! Han ville vise de høje herrer at han duede til noget og have den forfremmelse. Seks år i firmaet havde været tid nok til at forberede sig i.
Uden at tænke over det, fortsatte Benjamin ned af trappen, gennem de snoede gange, og ind på perronen. Der holdt toget! Han maste sig ind i den nærmeste vogn, og de andre passagerere rykkede mere sammen. Samme problem hver morgen, alt for mange mennesker skulle med det samme tog på det samme tidspunkt. Han kastede et hurtigt blik på ansigterne, der omgav ham og studsede over en mærkelig halskæde, der prydede en meget ung piges barm.
Hvis han blev forfremmet, ville han fri til Stephanie.
Se, det var blot første kapitel! Jeg lader den lige ligge lidt og ser hvad der sker. Måske kan jeg flette lidt videre på den senere.
|